Template Edition til Vejle Rejser
 


Forbedret brugeroplevelse. Det er baggrunden for Vejle Rejsers køb af Template Edition fra IntraNote a/s. Template Edition giver fri navigation og grafisk frihed, hvilket betyder at individuelle designs og lokal navigation på de enkelte sider nemt kan opsættes. Det stiller udsigt til overblik og nem informationssøgning på Vejle Rejsers medarbejderportal.

 

citat start Samlet set betyder det, at systemet er blevet langt mere intuitivt at bruge, og det er en stor fordel, når man har it-brugere på forskellige niveauer. Det er simpelthen blevet lettere at finde rundt. citat slut

Skræddersyning af information

Intranetversionen Template Edition har været afgørende for, at Vejle Rejser nu for sætter alle sejl ind på at få en medarbejderportal implementeret i virksomheden. Ifølge Claus Seelig, it-chef i Vejle Rejser, gjorde forgængeren, Standard Edition, det ikke muligt at tilpasse og præsenterer informationer efter virksomhedens ønske. Det er nu med Template Edition muligt:
  

 - Nu kan vi skræddersy de forskellige afdelingssider og bare det, at oprette foldere er blevet langt nemmere, fortæller en forventningsfuld Claus Seelig og uddyber:  - Samtidig er navigationen stærkt forbedret, så man både hurtigere og nemmere kan finde informationer igen. Samlet set betyder det, at systemet er blevet langt mere intuitivt at bruge, og det er en stor fordel, når man har it-brugere på forskellige niveauer. Det er simpelthen blevet lettere at finde rundt.

 

Videndeling i Vejle Rejser

Vejle Rejser ApS har gennem mere end 35 år arrangeret rejser over hele verden, og i en travl hverdag er det en stor hjælp, når medarbejderne, der befinder sig geografisk spredt i Danmark og på Grønland, nemt kan finde og gemme informationer. Her skal medarbejderportalen IntraNote Portal Server® udgøre et samlingspunkt og en platform for virksomhedens videndeling - og med Template Edition går kollegaerne i Vejle Rejsers nu en stærkt forbedret brugeroplevelse i møde.

 

Styring på information og navigation

I praksis betyder det, at man i Vejle Rejser nu kan dele vidensdatabasen i hele organisationen: de samme informationer ligger til grund for hele virksomhedens arbejdsgange og beslutninger, mens man i de forskellige afdelinger selv kan styre informationslagene og sætte lokalnavigation op. Det gør det muligt at skabe en intuitiv navigation.

 

   - Vi oplever heller ikke de samme begrænsninger på fx webparts, og det gør det nemmere at forfølge vores ambition om informationsdeling på tværs af afdelingerne. Template Edition er ret unikt på en række punkter – ikke mindst i muligheden for at skræddersy alting på afdelingerne, tilføjer Claus Seelig.

 

Med Template Edition har Vejle Rejser nu fået optimeret brugsglæde og videndeling i en intuitiv navigationsstruktur.