Undgå tvivlsomme intranet konsulenter



 

It-konsulent junglen er fuld af faldgruper og muligheder. Som intranet-ansvarlig kan du ikke altid være sikker på, at du får leveret det intranet, du har efterspurgt og ønsket dig - eller om du roder dig ud i et sandt mareridt. Så hvordan undgår du at vågne op i et lyslevende mareridt, efter dit system er købt?

 

Paul Chin lister i Intranet Journal, 2007, fem typer af intranet konsulenter, som bør få alarmklokkerne til at ringe:

 

Den glatte sælger

Den glatte sælger presser dig til at vælge en løsning uden at give dig en legitim begrundelse for valg og fravalg. Han vil forsøge at styre dig mod et bestemt produkt eller en bestemt teknologi – uanset om det imødekommer dit forretningsbehov og om det passer til din organisations it-miljø.


Hug en hæl og klip en tå – så går det hele nok, synes at være den glatte sælgers mantra. Tør du løbe an på det?

 

Den skødesløse

Den skødesløse tager ikke sit ansvar videre seriøst og lægger ikke den store entusiasme for dagen. Teknologien, som han selv anvender selv, er på bagkant – men han bekymrer sig ikke om at holde sig up to date en udvikling, der alligevel går alt for stærkt.

 

Du bør spørge dig selv, hvordan han kan levere en fremsynet løsning? Og vil han tage din forretning og dit intranet seriøst, hvis han, og den organisation han repræsenterer, ikke engang tager hånd om deres eget?

 

Det selvproklamerede idol

Det selvprokalerede idol fortæller dig, hvad du har brug for, frem for at lytte til, hvad du har behov for. Han synes at vide alt, hvad er der godt at vide og bryder sig ikke om for mange spørgsmål. Ved sin entre forventer han en rød løber rullet ud - og du skal taknemmelig for hans blotte tilstedeværelse.

 

Husk at intranet konsulenten arbejder for dig – og ikke omvendt. Et godt intranet kræver en gensidig dialog og det er vigtigt, at der bliver lyttet til jeres behov. Kendskabet til din organisation, dens processer, kultur, politikker og arbejdsindretning er afgørende for intranettets succes.

 

Dommedagsprofeten

Dommedagsprofenten elsker at pege finger af alle uhensigtsmæssighederne i dit eksisterende it-miljø. Hans tilgang er udpræget negativ, han ynder at sætte fokus på alle jeres 'teknologiske mangler' og du skal kigge langt efter et konstuktivt løsningsforslag.

 

En god intranet konsulent påpeger aldrig et problem, uden samtidig at foreslå en løsning.

 

Den ugidelige

Den ugidelige møder du i opstartsfasen, hvorefter han forsvinder i flere dage – eller uger – af gangen. Den ugidelige er svær at få i dialog, og svartiden på e-mails og telefonbeskeder er lang. Dertil er statusrapporter og deadlines tilnærmelsesvis umulige at opdrive. Den ugidelige konsulent er også den, der ringer til dig aftenen før en deadline for at rapportere om et problem, der vil udsætte leverancen – efter to ugers stilhed.

 

God kommunikation mellem kunde og konsulent er afgørende for et vellykket intranetprojekt.

 

Pointe: Træd varsomt

At identificere den gode intranet konsulent, og at udelukke den dårlige, er ikke altid nemt. Ofte er din bedste gardering at spørge efter referencer. Ved at tale med tidligere og eksisterende kunder, får du et retvisende billede af konsulenten og/eller leverandøren. Blev aftaler overholdt? Fik de levering til tiden? Blev forløbet fulgt tæt? Tog konsulenten højde for deres behov og bekymringer?

Chins sluttelige anbefaling, hvis din intranet konsulent ikke kan stille med referencer, lyder:

   - .. if your potential intranet consultants refuse to provide you with references, don't make any sudden movements and back away slowly.

 

Læs hele artiklen på http://www.intranetjournal.com/