Sol og Strand samler trådene i IntraNote
Sol og Strand implementerede på tre måneder en intranetløsning, der skulle sikre bedre information internt i virksomheden. Valget faldt på IntraNote, da nem administration og høj brugervenlig var første prioritet.
Vores intranet er i dag forankret med ledelsen som den drivende kraft. Det har været med til at sikre et effektivt forløb og en fremtidssikret løsning, hvor vi har kunnet sætte en ’grundpakke’ op, som vi løbende kan udbygge. Der har altså ikke været tale om et udviklingsprojekt forankret hos it-medarbejderne – og det har været en succesfaktor. |
Anders Krogh, direktionsassistent, Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Sol og Strand blev grundlagt for mere end 25 år siden som en familieejet virksomhed. I dag dækker Sol og Strand hele Danmark med hovedkontor og lokalbureauer, der beskæftiger 170 ansatte, som varetager den daglige administration og rådgivning af kunder og udlejere.
Nemmere adgang til relevant information
- Vi startede i august med en strukturworkshop som IntraNote afholdte. Her identificerede vi hvilke informationer, der var vigtige at få frem og hvordan de skulle ligge. I starten af oktober kom vi på et redaktørkursus og herefter havde vi en måned til at få lagt informationerne op, før vi gik i luften, fortæller Anders Krogh.
I første omgang har fokus været på at gøre centrale håndbøger og dokumenter tilgængelige, og løbende er der kommet mange forslag til nye tiltag og efterspørgsler – ikke mindst på nøgletal og statistiske udtræk.
Potentiale for bundlinje
- Alt i alt har det været en succes. Man kan sige, at vi har valgt at udnytte intranettet som et talerør. Men vi så også hurtigt potentialet for at bruge det til de mere økonomiske informationer – og på den måde synliggøre forretningskritisk viden i et bredere perspektiv. Hver dag opdaterer vi fx vores salgstal, og vi har fået en hel statistikside på baggrund af de ting, som medarbejderne har efterspurgt, fortæller direktionsassistent, Anders Krogh, Sol og Strand Feriehusudlejning A/S.
Roller frem for geografi
Det næste stykke tid skal intranettet gås efter i sømmene. Skal strukturen ændres? Skal det udbygges med nye moduler? Og hvordan sikrer man at informationerne er målrettet de primære roller i Sol og Strand?
- Er din rolle fx at servicere lejere, sommerhusejere eller sælge til potentielle lejere? Det gør en stor forskel på, hvilke informationer, du søger, fortæller Anders Krogh og uddyber:
- Intranettet skal være et styringsværktøj i dagligdagen, og det skal udvikle sig i en lærende proces. Og her er IntraNote Portal Server et stærkt redskab med de mange fleksible moduler, der kan vælges til løbende, støttet op af dialogen med IntraNotes projektafdeling.
Fakta om Sol og Strands løsning
Sol og Strand har valgt en IntraNote Portal Server-løsning inklusive tillægsmodulerne AD integration, Billeddatabase, Kalender integration og Officeintegration.
AD integration sikrer single sign-on, hvilket betyder at brugeren automatisk valideres og logges ind i IntraNote med det samme login, som anvendes på eksisterende AD-netværk.
Billeddatabasen samler al billedmateriale ét sted. Her kan billederne formateres, redigeres og komprimeres uden først at skulle indlæses i et billedbehandlingsprogram.
Kalender integration replikerer kalenderdata og mails til IntraNote og informationerne samles på tværs af organisationen.
Office integration betyder at office dokumenter kan håndteres i intranettet. Dertil inkluderes brugervenlig tekstredigering (wordeditor), indeholdende de funktioner, som de fleste kender fra Word, på alle indlæg. Det betyder at intranettets redaktører nemt kan håndtere tekst, billeder, tabeller mv.
Kort om Sol og Strand
Sol og Strand er et familieejet, dansk sommerhusudlejningsbureau med mere end 25 års erfaring. Målsætningen om at give de mere end 300.000 årlige sommerhusgæster Danmarks bedste ferieoplevelser har skabt afsæt for en fremtidsorienteret virksomhed, der bygger personlig rådgivning af såvel sommerhusejere som gæster. Hovedkontoret i Blokhus - tæt ved den nordjyske vestkyst og midt i et af Danmarks største turistområder – samt lokalbureauerne rundt i hele landet, beskæftiger 170 medarbejdere.
www.sologstrand.dk


