Projektledelse i IntraNote
Dine succeskriterier er i centrum, når vi via erfaren projektledelse implementerer og forankrer din løsning.
I IntraNote har vi en effektiv projektafdeling bestående af erfarne og skarpsindige konsulenter og projektledere. Alle har en solid erfaring med, i og omkring videndelingssoftware - både fra et organisatorisk, et teknisk og et kulturelt perspektiv.
Denne viden og erfaring kommer dig til gode, når vi sammen sørger for en hurtig og effektiv implementering af din løsning.
Se et eksempel på projektledelsesmodellen, Step-by-step.
Sammen sætter vi holdet
Samarbejdet mellem os og jer foregår med udspring i en projektorganisation, bestående af IntraNote-projektlederen og din interne projektgruppe.
Den organisering sikrer med projektlederen som tovholder:
- en effektiv ramme for indfrielsen af dine forventninger
- at de nødvendige ressourcer og kompetencer er til stedet på alle niveauer
- kontinuitet gennem projektforløbets forskellige faser
- en succesfuld implementering af løsningen i organisationen
Uddannelse og workshops
Projektledelse er ikke bare en teknisk disciplin. I IntraNote ligger det os meget på sinde, at løsningerne bliver forankret i organisationen og at de i processen bliver daglige værktøjer som brugerne sætter pris på.
Et intranet, der er implementeret med succes, vil blive et uundværligt redskab. Men det kommer ikke af sig selv. Derfor støtter vi op med en række uddannelsestilbud samt workshops. Vi skræddersyer også gerne en workshop i forhold til en specifik problemstilling eller emne.

