Over 80 kommuner nu på IntraNote
02.10.06
Pressemeddelelse
IntraNote sikrer kommunernes kommunikation med markedets førende portalløsninger. Ud af landets nuværende 271 kommuner har flere end 80 kommuner allerede fået øjnene op for IntraNotes brugervenlige og færdigudviklede løsninger. Og stadig flere kommer til.
Det danske software- og konsulenthus IntraNote A/S er med en standard produktportefølje af intranet-, extranet- og portalløsninger blevet markedsførende i det kommunale Danmark.
- Inden for den offentlige sektor og specielt med hensyn til de nært forestående kommunesammen-lægninger, har vi set en udvikling, der peger mod en sammensmeltning af internet, intranet og extranet. Og ikke mindst en flydende overgang mellem organisationens forskellige systemer, net og applikationer. Det er baggrunden for vores succes, siger direktør Erik Søndergård Lundberg, IntraNote.
Over 80 kommuner fra Esbjerg til Vallensbæk og fra Jammerbugten til Lolland har allerede valgt en IntraNote-løsning. Succesen skal findes i IntraNotes standardløsning, som er enkel og hurtig at implementere, og en brugervenlighed der gør arbejdet i samtlige IntraNote-løsninger ligeså nemt som at sende en e-mail.
- Vores absolut største konkurrent er e-mailen. Hvis det er nemmere at sende en e-mail, gør man det. Desværre – for langt den meste viden går tabt, når informationer ligger gemt i en e-mail, som kun bliver delt med få. Gennem fx en intranet-løsning kan man nemt samle og genbruge viden for hele organisationen. Når man gemmer viden i et system, får man i modsætning til en e-mail pludselig delt viden, siger direktør Erik Søndergård Lundberg, IntraNote.
IntraNote opfylder kommunernes behov for videndeling Strukturreformen har skabt et stort behov for videndeling og dokumenthåndtering. Fælles for kommunerne er, at borgeren skal være i centrum og servicen ikke afhænger af, hvem man tilfældigvis betjenes af.
- Når syv kommuner sammenlægges er der masser af udfordringer. Forskellige arbejdsgange og måder at håndtere opgaver på kunne nemt resultere i ineffektivitet, dobbeltarbejde og sager, der blev væk. Og borgeren ville opleve en dårlig service,” siger informationskonsulent, Ulla Petot, Lolland Kommune.
- Portalløsningen i Lolland Kommune er en medarbejder- og borgerportal, der integrerer kommunens hjemmeside med intranettet og samler informationerne i ét system. Vi er godt i gang, men opdager hver dag flere muligheder. Vi valgte IntraNote, fordi vi fik et indtryk af et system, som er både vidtspændende og kreativt i sin opbygning. Jeg er overbevist om, at vi om et år sidder med både medarbejder- og borgerportaler, som bistår os i vores daglige arbejde og viser borgerne, erhvervslivet og vores øvrige gæster på nettet, at Lolland Kommune har meget at byde på – og at vi formår at formidle det. Lolland Kommune har over 4.000 medarbejdere, og det er vores mål, at vores portalløsninger kan være med til at skabe en fælles identitet, siger informationskonsulent, Ulla Petot, Lolland Kommune.

