MOSS 2007 og IntraNote
Microsoft .NET, som både MOSS 2007 og IntraNote anvender, er et miljø, der tillader mange forskellige enheder på forskellige platforme at tale sammen.
Unikke webservices
Ved hjælp af webservices - små protokolbaserede applikationer - binder Microsoft .NET de forskellige platforme sammen til én sammenhængende løsning. Disse webservices er unikke, fordi udviklere kan bruge moduler, der er givet på forhånd, så udviklingstiden bliver reduceret. Men samtidig kan egne moduler udvikles til at imødekomme særlige behov.
Fleksibel teknologi
Teknologien er på den måde et unikt værktøj, når programmer skal udvikles til at køre på tværs af eksisterende platforme. Samtidig er det en meget fleksibel teknologi, der åbner for kontinuerlig videreudvikling, hvorved virksomheder kan opnå højere ydelse fra deres eksisterende produkter samt nemt integrere til nye. To 'fremmede' teknologier kan nemlig i mange tilfælde bindes sammen af Microsoft .NET. Derfor er denne teknologi det foretrukne udviklingsmiljø i IntraNote.
Et teknologisk søskendepar
MOSS 2007 og IntraNote Portal Server® er teknologisk set søskende, opfostret i samme Microsoft miljø. Det betyder i praksis, at begge baserer sig på samme .NET byggesten og at MOSS 2007 og IntraNote Portal Server® i lige høj grad integrerer til Microsofts øvrige produkter.
På den måde opfylder MOSS 2007 og IntraNote Portal Server samme behov i organisationer, der dagligt skal håndtere meget viden.
Komplementære produkter
Der er imidlertid tale om komplementære produkter udviklet på Microsoft teknologi idet såvel IntraNote som MOSS 2007 består af 'værktøjskasser', som kunden kan anvende i forbindelse med opbygningen af et intranet. IntraNote er imidlertid en færdigbygget løsning med plads til udvidelser. Det betyder, at værktøjskassen skal først tages i brug, hvis kunden ønsker helt specielle tilpasninger.
I praksis betyder det, at implementeringstiden for en IntraNoteportal er ganske kort - og det har tiltalt mange kunder. Også kunder, der allerede kører på SharePoint Portal Server kan med fordel koble IntraNote Portal Server sammen med MOSS 2007 og derved få adgang til de mange færdige moduler, der følger med IntraNote.

