Knauf Nordic samler hele Skandinavien i intranet



Knauf Nordic, der er en del af den tyske Knauf Gruppen, samler sine medarbejdere i seks skandinaviske selskaber fordelt over Danmark, Finland, Norge og Sverige i en intranet-løsning fra IntraNote. Løsningen skaber en langt større integration mellem selskaberne på alle forretningsområder, og giver brugerne et langt mere effektivt og målrettet informationsniveau.

citat start
Vi ledte efter en løsning, der både er tværgående og samtidig individuel. Med hensyn til sproghåndtering havde vi meget store krav, da løsningen skulle kunne håndtere seks forskellige sprog. Tidligere havde vi i Norge og Sverige brugt Notes, og vi havde behov for stadig at kunne nogle af de ting, Notes tilbyder, som fx på en enkel måde at kunne styre rettigheder og oprette dokumenter. Den opgave følte vi, at IntraNote kunne løfte.
citat slut

It-chef Peter Stensgaard, Knauf Nordic A/S.

 

Knauf Gruppen er grundlagt i Tyskland i 1932 og er en familieejet virksomhed. I dag omfatter Knauf Gruppen mere end 200 enheder i 35 forskellige lande. Knauf Nordic koncernen beskæftiger knap 750 medarbejdere fordelt i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Knauf Gruppen fremstiller et bredt udvalg af bygningsmaterialer med hovedfokus på gipsrelaterede produkter, pudssystemer og isoleringsmateriale.

 

   - En del af vores koncernstrategi var at få en større integration mellem de seks selskaber i Skandinavien på områder som fx it, salg, produktion og indkøb. Og denne integration skulle være enorm brugervenlig. I forvejen havde vi intranet i Danmark og Sverige, men vi havde behov for én fælles løsning, der ville fungere i forhold til vores krav – kompleks og intelligent sproghåndtering og en mere brugervenlig informationskanal," siger it-chef Peter Stensgaard, Knauf Nordic.

 

Slut med ’alluser e-mails’

Inden implementeringen af det nye fælles intranet oplevede Knauf Nordic gentagne gange, at medarbejderne havde forkerte, forældede eller forskellige informationer.

 

   - Til møder oplever vi, at medarbejderne har forskellige versioner af mødereferater med, og vi oplever sågar, at nogle har referater med fra et tidligere møde. I en stor virksomhed er det svært at være opdateret med den rette information på det rette tidspunkt, hvis man ikke har nogle hjælpemidler at benytte sig af. Det er enormt vigtigt, at vi kan tale ud fra samme grundlag. Knauf Nordic er delt op i fire niveauer: koncern, forretningsområde, firmaområde og lokationsområde. Og intranettet er perfekt til at håndtere, hvilke informationer, der skal ud på hvilke niveauer, siger it-chef Peter Stensgaard, Knauf Nordic.

 

Knauf Nordics mål er at slippe for ’alluser e-mails’. Koncernen lægger stor vægt på at være med til at sikre medarbejderne så stressfri en hverdag som muligt. Med et intranet bliver medarbejderne ikke længere bombarderet af irrelevant information. Og for at gøre det så enkelt som muligt for den enkelte at bruge intranettet – samt ikke mindst vænne brugerne til det – er intranettet sat op således, at man automatisk kommer ind på intranettet, når man åbner sin browser. De fire forskellige lande har hver deres individuelle startside, så man automatisk lander på sit eget hovedsædes side.

 

   - Vi har på nuværende tidspunkt godt og vel 350 brugere på intranettet. Vores mål er at få mindst 500 til at bruge det. Vi er tilfredse, men det er benhårdt at få alle til at benytte intranettet frem for at sende en e-mail, som man er så vant til. Når jeg ser, at der er nogen, der sender en mail i stedet for at lægge informationen på intranettet, så ringer jeg vedkommende op, og siger at næste gang vi ses, så vil jeg lige illustrere, hvordan man bruger intranettet. Det er et langt træk. Men det er det værd, siger it-chef Peter Stensgaard, Knauf Nordic.

 

Fakta om Knauf Nordics løsning

Knauf Nordic har valgt en IntraNote Portal Server-løsning inklusive tillægsmodulerne Billeddatabase, IntelliForms, Kalender integration, Office integration og Outlook integration.

Billeddatabasen samler al billedmateriale ét sted. Her kan billederne formateres, redigeres og komprimeres uden først at skulle indlæses i et billedbehandlingsprogram.
IntelliForms er et intelligent databasemodul, der giver mulighed for at oprettet formularer i intranettet. Forms er på den måde et oplagt alternativ til fx papirbaserede formularer i Word og Excel til fx kørselsafregning, ferieønsker, udlægsformularer mv. 
Kalender integration replikerer kalenderdata og mails til IntraNote og informationerne samles på tværs af organisationen.
Office integration betyder at office dokumenter kan håndteres i intranettet. Dertil inkluderes brugervenlig tekstredigering (wordeditor), indeholdende de funktioner, som de fleste kender fra Word, på alle indlæg. Det betyder at intranettets redaktører nemt kan håndtere tekst, billeder, tabeller mv.
Outlook integration giver medarbejderne adgang til alle deres Outlook-funktioner på deres personlige forside i intranettet: indbakke, kalender, opgaveoversigt og kontaktpersoner.

Kort om Knauf Gruppen

Knauf Gruppen blev grundlagt i Tyskland i 1932 af brødrene Alfons og Karl Knauf. Virksomheden er stadig i Knauf-familiens eje og i dag ledet af de to fætre Baldwin og Nikolaus Knauf. Knauf Gruppen består i dag af over 200 enheder fordelt på 35 lande. Knauf Gruppen beskæftiger over 20.000 medarbejdere, hvoraf de knap 400 er ansat i Danmark og omsætter i alt for godt 40 mio. kr. om året.