Har du gennemtænkt din informationsarkitektur?
I IntraNote tilbyder vi en informationsstrukturworkshop som startskuddet til implementeringen – eller i nogle tilfælde relanceringen - af en intranetløsning.
Et vigtigt element
Informationsarkitekturen er et vigtigt element, når en intranetportal skal organiseres og struktureres. Derfor tilbyder IntraNote en workshop, der sætter fokus på at skabe rammerne for de rum, som de brugerne af løsningen skal navigere indenfor - på en måde, der både er logisk og intuitiv.
Effektiv opbygning af intranettet
Formålet med workshoppen er at sikre en effektiv opbygning af intranettet; mange overvejelser bliver gjort indledningsvis og resultatet af workshoppen samler og analyserer udgangspunktet og målsætningerner og skaber dermed et godt fundament for alle de ting, der skal laves i IntraNote.
Med andre ord slipper man for mange diskussioner undervejs, organisationen inddrages i processen og man har et beslutningsgrundlag at vende tilbage til.
Informationsstrukturworkshoppen
På vores workshop arbejder et repræsentativt udvalg fra din organisation sammen med en informationsarkitekt fra IntraNote med flg:
· Brugernes mål og behov
· Forretnings-/organisationsmål
· Tekniske begrænsninger
· Indholdsmæssige begrænsninger
I løbet af strukturworkshoppen afdækker vi nuværende eller gamle systemer og finder ud af, hvilke informationer, der hører til hvilket system.
Det giver et godt overblik over organisationens samlede it-arkitektur foruden anvendelsen af det enkelte system.
Samtidig identificerer vi en mængde informationer, som danner udgangspunkt for IntraNotes infobasestruktur. Det gør det muligt at overdrage opgave med at lægge informationer på intranettet til redaktørerne på en god måde, da de med det samme kan genkende de indhold, der skal flyttes ind i intranettet.
Et godt afsæt for din løsning
Resultatet af en workshop er en sammenfattende analyse af dagens resultater indeholdende en afdækning af beslutninger, mulige forhindringer og udfordringer man skal være opmærksom på.
Endelig resulterer workshoppen i en række wireframes som skitserer et bud på intranettets overordnede navigation og opbygningen af IntraNote.
Dermed er et godt afsæt for udarbejdelsen af en informationsstruktur på jeres intranet etableret, så I hurtigt og nemt kan komme videre med opbygningen af portalen.

