Hvad er portaler for en størrelse?




 

En portal er en webbaseret platform, der fungerer som en indgang til bredt funderet information - oftest indenfor et afgrænset område. En portal er på den måde et knudepunkt for en lang række underliggende informationer. Portalen kan befinde sig både på internettet og på intranettet.

 


Portaler i mange varianter

I terminologien omkring portaler er forvirringen total: virksomhedsportal, medarbejderportal, kommunikationsportal, projektportal, indberetningsportal, serviceportal osv. Portal typen afhænger af hvilke funktioner og behov, der skal opfyldes - men overordnet skelner vi mellem portaler på internettet og portaler på intranettet.

 

Portal på internettet

På internettet er eksempler på portaler fx. Jubii, Yahoo, danmark.dk og NetDoktor. Portalen kan karakteriseres som et internetmedie i højere grad en et website. Nogle portaler dækker i dag over virtuelle virksomheder uden en fysisk adresse eller medarbejdere.

 

Portal på intranettet

På intranettet dækker en portal over den forretningsmæssige udnyttelse af informationsteknologien med henblik på at effektivisere og optimere arbejdsprocesser og forretningsgange i virksomheder og organisationer.

Og at skabe adgang til viden og information.

 

Sikkerhed bag firewall'en

På intranettet befinder portalen sig godt beskyttet bag virksomhedens eller organisationens firewall, så uautoriserede brugere ikke kan få adgang.

Mediet er stadig webbaseret, men krypterede links og høje sikkerheds-foranstaltninger gør portalen til et sikkert sted for hele organisationens brugere, der frit kan udveksle og dele informationer.

Både i den lette skala "hvad serveres til frokost i kantinen" til forretningskritiske data - fx. økonomiske nøgletal, der præsenteres med integration til økonomisystemet.

 

Adgang til information og kommunikation

Derfor bruges intranet, portaler og intranetportaler ofte i flæng - men meningen er den sammen: en informations- og kommunikationsportal, der vha. intranetteknologi samler information og viden.


Forenklet portalløsning

I IntraNote forenkles dette yderligere ved, at vi tilbyder en integreret portal i kraft af en portalløsning, der samler både intra-, extra og internet. Derved stilles alle informationer til rådighed for alle medarbejdere gennem samme grænseflade - uden at have flere vinduer åbne og programmer kørende samtidigt.

Dine fordele viser sig i form af fleksible informationsveje, hvor information frit kan flyde mellem de forskellige net.

 

CMS og portaler

Man kan komme ud for at CMS (Content Management System) og portaler bruges i flæng. Og det er en misforståelse.

Et CMS er et underliggende system, der administrerer indhold og layout i præsentationslaget på alle webmedierne og således sikrer et ensartet og genkendelig layout. En portal bygger på CMS, men rummer langt mere komplekse funktioner - fx har mange portal-løsninger integrerbare grænseflader, der gør det muligt at hente information fra bagvedliggende systemer.

 

IntraNote tilbyder den fulde pakke

Som din producent, leverandør og sparringspartner indenfor portaler og CMS-løsninger - og indenfor informations- og videndelingsløsninger generelt, tilbyder vi IntraNote Knowledge Suite®.

 

IntraNote Knowledge Suite®

IntraNote Knowledge Suite® er en integreret portefølje af standardværktøjer, som vi sammensætter til at matche dit behov.

Vi anvender en gennemprøvet projektmodel i implementeringen og opstarten af løsningen hos den enkelte kunde. Det sikrer dels et effektivt forløb, dels en gennemarbejdet informationsstruktur foruden organisatorisk og forretningsmæssig opbakning.

 

Og i kraft af at løsningerne er standard er løsningen omkostningslet og klar til implementering.

Det sparer dig ikke bare penge, men også interne ressourcer og kostbar tid.