Grønlandsk kommune forbedrer borgerservicen med it-løsning fra IntraNote



25.10.07
Pressemeddelelse

 

Strukturreform og kommunesammenlægning i Grønland giver plads til it-forbedringer. Sisimiut kommune lancerer en ny hjemmeside til november, hvor brugerne er i centrum. Samtidig får kommunen helt nyt intranet, der skal sikre en effektiv og ensartet sagsbehandling samt en bedre service til borgerne.

 

Den 1. januar 2009 bliver Grønlands 18 kommuner til fire. Udfordringerne er mange – specielt på it-siden. Sisimiut Kommune har derfor gennem længere tid arbejdet med etablering af et intranet samt en opdatering af kommunens hjemmeside.

 

Kommunen har valgt et produkt fra det danske it-konsulenthus IntraNote, som er den eneste leverandør, der kan tilbyde en komplet løsning med både intranet og hjemmeside. IntraNotes CMS-baserede løsning betyder, at Sisimiut Kommune let kan tilpasse hjemmesiden til både borgernes og de ansattes behov. Både nu og efter sammenlægningen med Maniitsoq. 

 
   - Med vores nye hjemmeside og intranet vil både borgere og ansatte i kommunen hurtigt kunne finde de informationer, de søger. Vi vil også i højere grad kunne harmonisere vores service og tilbyde en mere ensartet og effektiv sagsbehandling med det nye intranet, siger projektmedarbejder Mads Pihl Rasmussen, Sisimiut Kommune.
 
Sisimiuts nye hjemmeside giver blandt andet kommunens indbyggere adgang til såkaldt elektronisk borgerservice.
 
I modsætning til andre intranetløsninger baseret på Frontpage har Sisimiut kommune med deres CMS-løsning en større fleksibilitet, og kommunen har blandt andet mulighed for at tilpasse intranettet til de forskellige grupper af brugere. For eksempel kan startsiden vises anderledes for sagsbehandlere end for ledelsen.
 
Erfaren it-leverandør
Strukturreformen skaber et stort behov for videndeling og dokumenthåndtering. Fælles for de grønlandske kommuner er, at borgeren skal være i centrum, og at servicen ikke må afhænge af, hvem man tilfældigvis bliver betjent af.
 
  - Inden for den offentlige sektor og specielt med hensyn til kommunesammenlægninger, har vi set en udvikling, der peger mod en sammensmeltning af internet, intranet og extranet. Og ikke mindst en flydende overgang mellem organisationens forskellige systemer, net og applikationer. Det har vi fulgt op på, siger direktør Erik Søndergård, IntraNote a/s.
 
IntraNote har med virksomhedens færdigudviklede produktportefølje af intranet, extranet og internet portalløsninger til særdeles attraktive priser og med meget høj brugervenlighed formået at blive markedsførende inden for det kommunale Danmark.
 

For eksempel er IntraNotes samarbejdsplatform, KommuneForum®, blevet implementeret i over 80 af de daværende danske kommuner i forbindelse med den danske strukturreform. KommuneForum®, sikrer en effektiv samarbejdsplatform med blandt andet et extranet, som tværkommunale projektgrupper kan bruge til at diskutere forslag og dele informationer på tværs af tid og sted.

 

Yderligere oplysninger
IntraNote a/s
Direktør Erik Søndergaard Lundberg
Telefon 61 62 14 50
 
Sisimiut Kommune
Projektmedarbejder Mads Pihl Rasmussen
Telefon 02 99 86 73 23

 

Kort om Sisimiut Kommune

Sisimiut Kommune ligger på Grønlands vestkyst og har et indbyggertalt på godt 6.000 mennesker. Sisimiut by har den nordligste isfri havn i Grønland og kommunen er samtidig den sydligste, der har hundeslædekørsel med grønlandske hunde. Sisimiut huser desuden Grønlands største lufthavn, Kangerlussuaq, der binder Grønlands vitale flytrafik sammen med både indenrigs- og udenrigsruter. Fiskeri er kommunens hovederhverv, og turismen i kommunen er et af fremtidens erhverv.