Videndeling i CVU Nordjylland
I en tid hvor nytænkning og effektiviseringer er tendensen på mange af landets uddannelsesinstitutioner, er CVU Nordjylland pioner. For en overkommelig investering i videndeling vil det nordjyske uddannelsescenter skabe bedre rammer for kommunikation og information – til gavn for ledelsen, de mange ansatte og institutionens nuværende såvel som kommende studerende.
Hurtigt blev det synligt for os, at vi kunne opnå nogle synergieffekter, hvis vi nemmere kunne dele vores viden mellem centre, institutioner og afdelinger. |
Den nordjyske udfordring
CVU Nordjyllands er et progressivt kompetencecenter indenfor de pædagogiske professionsområder i det nordjyske. Både med hensyn til grunduddannelser, efter- og videreuddannelser, foruden en række videnscentre.
Behovet for informations og videndeling opstod i forbindelse med fusionen af en række uddannelsesinstitutioner under CVU Nordjylland. Uddannelsesinstitutioner, der geografisk var spredt ud i regionen.
Synlige muligheder
- Hurtigt blev det synligt for os, at vi kunne opnå nogle synergieffekter, hvis vi nemmere kunne dele vores viden mellem centre, institutioner og afdelinger, fortæller Peder Normann Pedersen, afdelingsleder på Hjørring Seminarium, partner i CVU Nordjylland. Peder repræsenterer funktionsområdet it i CVU Nordjylland og som han tilføjer:
- Samtidig kunne vi jo nemt se de muligheder, vi havde i forhold til kommunikation via en professionel hjemmeside. Her kunne vi for alvor få adgang til mange målgrupper. Ikke mindst potentielt kommende studerende.
På udkig efter en løsning
CVU Nordjylland gik på udkig efter en løsning, der kunne løfte behovet for effektiv kommunikation, internt såvel som eksternt. Flere løsninger indenfor intranet og portaler var i kikkerten. Men da beslutningen skulle træffes, faldt valget på IntraNote.
- I IntraNote oplevede vi et engagement og en vilje til at sparre, som vi kunne drage nytte af. Kombinationen af en standardløsning som samtidig kunne integreres med vores øvrige administrative systemer, det var det, vi havde brug for, slår Peder Normann Pedersen fast og uddyber.
- Dertil stod det hurtigt klart, at IntraNote havde alle de værktøjer, som vi efterlyste. At løsningen var standard. at den tekniske platform var baseret på Microsoft og at prisen var fornuftig var medvirkende til, at vi valgte IntraNote.
Om løsningen
Til CVU Nordjylland leverer IntraNote en integreret videndelingsportal, som både rummer intranet og hjemmeside. Dermed samles trådende i hele CVU Nordjyllands spind af informationsveje, kommunikation og viden. Målet er at skabe gennemsigtighed og nem adgang til information i dagligdagen for alle parter.
- Indenfor uddannelsesinstitutioner har vi opbygget en vis ekspertise. Sammen med den enkelte uddannelse kan vi på den måde hurtigt nå frem til en løsning, der matcher de behov, som vi klarlægger i de indledende faser, fortæller salgschef Michael Møller Pedersen.
- Dertil har vi meget fokus på at sætte ind med ekstra ydelser omkring projektledelse og uddannelse, så portalen ikke bliver en uoverskuelig mundfuld.
Et sammenhængende billede
I den nære fremtid arbejder IntraNote og CVU således på at færdiggøre portalløsningen, som inkluderer én integreret portalindgang med ét login til alle relevante it-services for den enkelte bruger.
Portalen skal udgøre en fælles overordnet struktur. I kraft af en veltilrettelagt målgruppeanalyse og informationsarkitektur på intranet og hjemmeside tegner der sig nu et sammenhængende billede af CVU Nordjylland.
- I CVU Nordjylland har vi mange samarbejdspartnere og aftagere. Det er både amtet, kommuner og forvaltninger, skoler, PPR-afdelinger, pædagogiske institutioner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Dertil har vi hele den interne administration, udvekslingen mellem videnscentrene og endelig relationerne til vores 4500 studerende. Alle de tråde vil vi nu samle i IntraNote-portalen, fortæller Peder Norman Pedersen.
Det fælles vindue
For de ansatte skal portalen muliggøre at alle kan arbejde webbaseret gennem et fælles vindue, der samtidig skal rumme en høj grad af personificering for den enkelte.
Den fælles indgang integrerer til en række ressourcer, bl.a. mail, kursus- kalender, SIS, LMS, CMS, opslagstavler, chat m.m. Dermed forenkler portalen en række administrative procedurer for såvel administration og medarbejderne.
CVU Nordjylland består af en efter- og videreuddannelsesafdeling, en udviklingsafdeling samt partnerinstitutionerne Aalborg Seminarium, Pædagogseminariet i Aalborg og Hjørring Seminarium. |
||

