Standardløsning fra IntraNote giver Advokatgruppen fleksibilitet og medbestemmelse




 

Advokatgruppen benytter sig af markedets mest moderne og avancerede it-løsninger og har valgt en standard intranet-løsning fra IntraNote. Landet over bliver Advokatgruppens medarbejdere nu mødt af ét samlet vindue i deres daglige arbejde.

citat start

Vi var på jagt efter en brugbar intranet-løsning til det daglige arbejde fra én leverandør med en seriøs hotline-funktion. Vi var interesserede i en standardløsning, som relativt nemt giver os adgang til at bygge flere elementer på, og hvor vi har medbestemmelse i, hvordan løsningen skal se ud. På nuværende tidspunkt er det kun de danske kontorer, som kan benytte sig af intranettet. Vi arbejder på også at koble kontoret i Luxembourg på.  

citat slut

Advokat og administrerende partner Jørgen Pedersen, Advokatgruppen.

 

Advokatgruppen har kontorer i Århus, Horsens, Fredericia og København samt Luxembourg og Flensborg. Advokatgruppen er en full service advokatvirksomhed og leverer juridisk rådgivning til det danske og internationale erhvervsliv. Da Advokatgruppen skulle udskifte deres eksisterende intranet, var kravet, at det nye intranet både skulle være fleksibelt og nemt at bygge ovenpå i takt med at behovene vokser.

 

Valget faldt på en standardløsning – IntraNote Portal Server, som er en løsning, der på kort sigt er hurtig at realisere og på langt sigt er en fremtidssikker intranet- og portalløsning. Med i intranet-løsningen følger et avanceret hotline-abonnement.

 

   - Vi har altid haft fokus på vores tætte kundekontakt, siger direktør Søren Rust Nielsen, IntraNote, og fortsætter: Derfor er en professionel hotline-funktion alfa og omega i vores forretningsfilosofi. Vores supportmedarbejdere vender altid tilbage inden for en halv time efter, kunden har henvendt sig. Derudover benytter vi Netviewer, som betyder, at vi nemt kan demonstrere moduler, problemområder samt løsninger for kunden online, og at kunderne ved et enkelt klik også kan se, hvad support-medarbejderen laver.

 

Moderne it-løsninger letter arbejdsgange

I forvejen har Advokatgruppen længe været på forkant med it-løsninger og vælger kun de bedste og mest moderne løsninger – hvilket også var grunden til at valget faldt på IntraNote. Advokatgruppen benytter sig fx allerede af avancerede løsninger som BlackBerry (en mobiltelefon med avanceret email-funktion), softphones (her er alle telefonens funktioner implementeret i et softwareprogram, som man bruger i stedet for den fysiske telefon) og IP-telefoni (telefoni via internettet).

 

Også før Advokatgruppen fik implementeret et intranet, har ledelsen altid været meget opmærksom på ikke at forstyrre medarbejderne med unødig information.

 

   - Oftest er en e-mail, som sendes rundt til femten personer måske kun relevant for fem. Før vi fik intranettet, samlede vi ugens vigtigste informationer, som vi så rundsendte til alle via mail. Med intranettet er det selvfølgelig blevet væsentligt lettere at gemme oplysninger relevante steder, og sikre en nem og hurtig adgang til relevante informationer for alle medarbejdere, siger advokat Jørgen Pedersen, Advokatgruppen.

 

Mere konkret er IntraNote Portal Server med til at skabe en samlet struktur i et teksttungt miljø, hvor orden og tilgængelighed er alfa omega i en presset hverdag. Intranettet er et tidssvarende arbejdsredskab, som det er let at navigere rundt i for den enkelte medarbejder. I stedet for at have tyve forskellige programmer på pc’en, samler intranettet mange indgange i én snitflade. For Advokatgruppen betyder det, at deres intranet-løsning er med til både at styrke vidensniveauet, effektivisere arbejdsgangene samt binde den store organisation sammen. 

 

IntraNote Portal Server er udviklet til virksomheder med alt fra ti til flere tusinde ansatte. Løsningen er baseret på Microsoft .NET, hvilket giver uanede udviklingsmuligheder samt muligheder for integration med andre systemer.

 

Fakta om Advokatgruppens løsning

Advokatgruppen har valgt en IntraNote Portal Server-løsning inklusive tillægsmodulerne Active Directory (AD) synkronisering, billeddatabase og Outlook integration.

 

AD integration betyder, at brugeren med single logon automatisk valideres og logges ind i IntraNote med det samme login, som anvendes på eksisterende AD-netværk.

Billeddatabasen samler alt billedmateriale ét sted. Desuden kan billederne redigeres, formateres og komprimeres uden først at skulle indlæses i et billedbehandlingssystem.

Outlook integration giver medarbejderne adgang til alle Outlook-funktioner som indbakke, aktivitetskalender, kontaktpersoner og opgaveoversigt på deres personlige forside i intranettet.

IntraNote a/s er et software- og konsulenthus med øje for fremadrettede videndelingsværktøjer integreret i IntraNote Knowledge Suite®. Med .NET udviklede standardløsninger, hurtig implementering og konkurrencedygtige priser understøttes information og videndeling i de danske kommuner, såvel som i erhvervslivet. IntraNote er specialiseret inden for intranet, extranet, CMS, hjemmesider og dokumenthåndtering.